
Jeg var så heldig at skulle stille til start ved DM i XCM, på min 18 års fødselsdag! Så allerede der var der jo ingen tvivl om at der kun var ét mål for dagen. Jeg skulle selfølgelig have Dannebrog med hjem!
Disciplinen XCM, er et mountainbike løb på det vi kalder “Marathon distance”. Det bestod her af 2 runder af 25 km, ca. 600 hm pr. omgang. Personligt føler jeg mig super stærk på de længere distancer, da rigtig meget af min træning under lockdown og corona, var lange ture. Så jeg har i mange måneder set enormt meget frem til det.
Vores u19 pige start bliver skudt afsted lidt efter kvindernes og herrenes. Det var jeg personligt lidt ked af, da jeg synes det er super fedt at kæmpe lidt med de voksne også. Men det skulle ikke stoppe mig, så jeg prioritere at give den ekstra meget i første del af løbet, for at komme op blandt kvinderne. Så fra starten bliver skudt igang, får jeg her slået hul til mine konkurrenter, og ser mig ikke tilbage.
Første omgang prioritere jeg bevidst at “brænde lidt tændstikker”, da jeg ved hvor mentalt hårdt det selv er at blive sat. Så det giver mig lidt ekstra ro på de sidste 25 km, at vide jeg har et solidt hul ned. Min omgang nr.2 er derfor langsommere, men mere sikker i min tekniske kørsel
Jeg kommer i mål som nr.1, med et hul på 6 minutter til nr.2. Så jeg kan nu for første gang kalde mig selv “Dansk mester XCM 2020”. Jeg er super stolt af min præstation og mit løb. Jeg ville ikke have gjordt det anderledes.