I weekenden stod den på MTB DM i maraton, i Marselisborg skovene lidt udenfor Aarhus.
Min træningsbuddy Kirstine og jeg skulle bare køre det løb, så vi skulle finde os en måde at komme til Aarhus på. Vi var så utroligt heldige, at den opgave ville mine bedsteforældre da gerne tage, og stå for at vi kom godt derover til løbsstart.
Løbet er Danmarksmesterskaberne i maraton distance, hvilket er defineret på den måde at det er et længere løb med flere kilometer og højdemeter, alt efter hvilken aldersklasse man køre i. Der var altså Danmarksmester trøjer på højkant til vinderen.
Da jeg køre U19 skulle jeg køre 2 omgange af 25km og 600hm pr. omgang, hvilket samlet så er 50km og 1200 hm.
Aftenen før var vi meget rolige omkring situationen og så egentlig bare frem til et sjovt løb. Om morgenen slog det os så hvilken ubehagelig hård omgang vi frivilligt har meldt os til…
Én ting er at cykle en tur på 50km, noget helt andet er at skulle køre dem som et løb og med nærmest urealistisk mange højdemeter på en så kort rute.
Jeg havde forsøgt dagene op til så vidt muligt ikke at sætte mine forventninger for højt, da jeg udmærket er klar over hvor hårdt et felt jeg er oppe imod. Jeg havde en forventning om at gøre det allerbedste jeg kunne og tænke taktisk i min prioritering af energi i løbet. Jeg havde lommerne fyldt med geeller og godt med energi i dunken, så jeg kunne nok ikke forberede mig bedre.
Alle aldersklasser blev sendt afsted med få minutters mellemrum i en KÆMPE start. Starten gik og var ikke så hektisk som vi normalt ser det til de kortere XC løb, men jeg forsøgte alligevel at få lagt mig godt inden vi kom ind på singletracket. Efter kun 500 m ramte vi den første stigning og allerede der slog det os hvad vi var gået ind til. Vi var en gruppe på 3 der hurtigt fik brudt os fra “feltet” og allerede der, vidste vi godt at det nok ville blive os 3, der kom til at kæmpe.
Vi kørte tæt og skiftevis tog vi føringer og justeret farten kollektivt. vi havde fælles forståelse for hvordan vi måtte strække vores energi over så lang tid som muligt. Den første halvdel var klart hårdest og bestod af 15 km med udelukkende bakker, de resterende kilometer var mere tons og singletrack.
Efter 25 km lå vi stadig os 3 piger sammen, men jeg begyndte godt at kunne mærk energien nok ikke ville holde evigt… Den tredje pige faldt fra og nu lå vi altså to langt i front. Jeg må indrømme at jeg ikke kunne undgå at se den danske trøje for mig. Et tidliger urealistisk mål, begyndte at føles lidt realistisk.
Da vi rundede de 40 km skal jeg love for der blev speedet op i vores lille udbryder gruppe på 2 mand. Der kunne jeg så for alvor godt mærke hvor langt der var hjem og hvor lidt ben jeg havde tilbage. Jeg kæmpede og kæmpede for at holde min konkurrents hjul, men måtte slippe.. jeg opgav ikke at prøve at hente det ind men, hun var altså bare stærkere end mig.
Jeg kørte min 2.plads i mål, 1 minut efter vinderen. Jeg tror officielt at det er det hårdeste og mest taktiske løb jeg nogensinde har kørt. Jeg er glad for min 2.plads til DM i maraton, da det er en præstation jeg ikke troede jeg var istand til.
Jeg må alligevel ærligt indrømme at jeg virkelig så sejren for mig, men det blev til en 2.plads i denne her omgang. Jeg gav den absolut alt jeg havde og så kan man vel ikke gøre det bedre end det I guess…
Overordnet en fed og sjov weekend i Aarhus, og mit første DM podie på CV’et