I går blev året måske vigtigeste løb kørt i Næstved. Det var Danmarksmesterskaberne i MTB XCO, som dagen langt om længe var kommet til. Efter mange mange ugers forberedelse til lige netop dette løb, må jeg indrømme det var en stor lettelse løbet endelig skulle køres. 

Op til løbet er der for mit vedkommende gået mange nervøse timer til, primært fordi jeg så gerne ville gøre det godt og havde et kæmpe mål om at nå top. 3. Det har bestemt også fyldt meget i mit hovede at ruten i næstved er så mega udfordrende.  Den består primært af op- og nedkørsler, en masse hop og den berygtede “rockgarden i næstved”. 

Starten gik 11.36 og fik en mega fed start i front på startlooped, men tænkte det var smart ikke at forsøge at køre over evne fra start, så lagde mig lidt tilbage og lagde mig som 3’er i gruppen. Jeg forsøgte at holde nr.2’s hjul, men jeg var så nervøs og presset at jeg mistede fokus, så jeg begyndte at lave fejl og køre tingene anderledes end jeg have øvet. Sådan kan det jo let gå når man er nervøs og vil gøre det så godt som muligt. Jeg var i jorden et par gange pga. tabt fokus, men det var ikke noget der trak mig som sådan ned.

Jeg kørte en sikker 3.plads hjem, med et stort hul ned til nr.4.

Jeg skulle lige bearbejde oplevelsen med en del tekniske fejl, men er super stolt og tilfreds med min placering. 

Det er et stort mål og begivenhed for mig, for bare et halvt år siden føltes podiet som ude af rækkevidde, men nu at stå som 3. bedste dansker, føles som en kæmpe anerkendelse af mit hårde arbejde. 

At se fysisk at ens næsten urealistiske mål gå i opfyldelse er den største følelse jeg kunne ønske.