Frem mod første Shimanoliga i Holte

På næste søndag går årets løbssæson for alvor i gang, til Shimanoliga #1 Holte. 

I Danmark er shimanoligaen primært for dem der cykler på et lidt forhøjet niveau, fra dem der måske normalt ville stille til start til motionsløb osv.

Løbet er et DCU licensløb og er det primære løb indenfor dansk mountainbike, hvis man køre oppe i den danske league. 

Der kommer til at være 4 afdelinger i år fordelt lidt rundt på sjælland og i jylland.

Det der så er med til at gøre løbet så extraordinært for os talent-ryttere er den hårde konkurrence, når der ikke som sådan er nogle der er “dårlige” på en cykel.  

Man kan sige det er kernen af dansk MTB XC der stiller op i hver aldersklasse, og det er det der er med til at gøre det til en så stor begivenhed for os. 

Jeg glæder mig UTROLIGT meget til løbet, det har over hele vinteren været pejlemærket forude og det bliver så fedt at få skubbet ligaen i gang igen i år. 

Fordi at den første bliver holdt i Holte, har vi haft rykket alle vores træninger til Geels Skov hvor løbet afholdes, så det har klart været en kæmpe fordel for mig og mit hold.

I og med der er bygget rigtig meget nyt teknisk på ruten, er det en fordel at vi har øvet det så meget op til løbet.

Efter løbet i Kolding for 2 uger siden, fik jeg testet min form og synes den er lige som den skal være, selvom den selvfølgelig altid kan forbedres lidt.

Er sikker på det nok skal blive en kæmpe fest!

Scott Spark RC 900 World Cup 2019