
Efter World Cup I tjekkiet, gik turen direkte videre til VM i Østrig, Leogang. At ankomme til et VM er i sig selv en stor oplevelse. Man kunne virkelig mærke stemningen og den yderst profesionelle tilgang til cykelløb.
Ruten var en klasse for sig og uden tvivl det sværeste jeg hidtil har kørt. Med enorme mængder af regn i forberedelses dagene, sejlede man rundt i mudder. Det var nærmest umuligt at holde sig på cyklen.
Forud for Team Relay, fik jeg kun øvet ruten en enkelt gang. Så det var ikke med den helt store selvsikkerhed jeg stod med i boksen til stafetten. Det havde fortsat regnet konstant dagene op til og selve morgenen stod det ned i stænger. Ruten blev en stor mudderpøl.
Holdet bestod af Mig, Tobias Lillelund(U19), Markus Heuer(u23), Sofie Heby(u23), Malene Degn(elite) og Sebastian Fini(elite). Vores Team Relay gik ikke specielt godt. Det lod ikke til at nogen af os havde dagen… Danmark blev nr.9